Socialfaglige kontaktpersoner
SAKSOs socialfaglige kontaktpersoner
Udgangspunktet for SAKSOs socialfaglige kontaktpersoner er det relationsorienteret socialpædagogiske samarbejde. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, og fokuserer på de ressourcer, der er til stede. Vi arbejder netværksorienteret med forståelse for det blivende familiære netværks betydning, og samtidig med hele det øvrige netværk omkring den enkelte; relevante forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, skoler, psykiatri, misbrugsbehandling og øvrige behandlingstilbud, Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) og Kriminalforsorgen m.fl.
SAKSOs socialfaglige kontaktpersoner binder på denne måde hele netværket sammen; en tovholderfunktion som blandt andet har til formål at skabe sammenhæng og overblik i den enkeltes liv.
Vi tilpasser naturligvis altid indsatsen efter den enkeltes behov. Det gør vi ud fra en konkret socialfaglig vurdering i samarbejde med den foranstaltende myndighed.
Brug for særligt tilrettelagte sociale foranstaltninger?
Kontakt os og hør, hvordan vi kan tilrettelægge et forløb for jer.